|
21-12-2009 Nye momsregler for køb og salg af ydelser
De nye regler medfører omvendt betalingspligt for køb af ydelser - på samme måde som det hidtil har været gældende for køb af varer.
(omvendt betalingspligt / reverse charge)
De nye regler medfører en omvendt betalingspligt, hvorved momsen skal beregnes af købsvirksomheden og betales til det land, hvor købsvirksomheden er registreret.
Købsmomsen er refusionsberettiget i det omfang købet af ydelsen er knyttet til en momspligtig aktivitet.
De nye regler gælder for ydelser, der handles mellem fysiske og juridiske personer og virksomheder, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med leverancer mod vederlag (business to business).
Sælger er pligtig til at indhente købers momsnummer samt at kontrollere disse via SKAT's hjemmeside. Sælger skal endvidere anføre ”Reverse charge” på fakturaen.
Køber skal være en afgiftspligtig person eller en afgiftsregistreret virksomhed.
Alle ikke-momsregistrerede virksomheder skal fremover momsregistreres, såfremt de køber ydelser fra andre lande med omvendt betalingspligt, idet der ikke gælder nogen bundgrænse ved køb af ydelser. Af ikke-momsregistrerede virksomheden, som fremover skal momsregistreres, kan eksempelvis nævnes: Læger, Tandlæger, Kiropraktorer m.v.
Eksempler på ydelser til afgiftspligtige personer eller virksomheder i andre lande, der fra 1. januar 2010 falder ind under de nye regler med omvendt betalingspligt:
- Bogføringsydelser, managementydelser og administration.
- Reklameydelser.
- Ophavsrettigheder, licenser og øvrige immaterielle rettigheder.
- Revision, rådgivning, administration, juridisk rådgivning, bogføring og it-ydelser.
- Udlejning af transportmidler, udlejning af arbejdskraft og udlejning af driftsmidler.
- Teleydelser.
- Rene nationale transportydelser, hvis kunden er etableret i et andet EU-land.
- Reparation og vurdering af løsøregenstande.
Reglerne gælder ikke ved salg af ydelser til private eller til privat brug.
Særregler – ydelser som ikke følger hovedreglen om momsbeskatning i købers hjemland (se også ovennævnte vejledning fra SKAT):
- Ydelser vedrørende fast ejendom (momses i det land, hvor ejendommen er beliggende).
- Ydelser vedrørende arrangementer inden for kunst, kultur, sport, videnskab, under-visning, underholdning og lignende, herunder udstillinger og messer.
- Personbefordring (momses i det land, hvor befordringen sker).
- Restaurant- og cateringydelser.
- Transport af varer til ikke afgiftspligtige personer.
- Lastning, losning, omladning og lignende til ikke afgiftspligtige personer.
- Vurdering af og arbejde udført på løsøregenstande til ikke afgiftspligtige personer.
- Korttidsudlejning af transportmidler.
I forbindelse med angivelse af moms vil der være nye felter til angivelse af henholdsvis køb og salg af ”ydelser”.
Listeindberetning udvides til at omfatte ydelser leveret under hovedreglen for leveringssted og omvendt betalingspligt. Fra 2011 skal listeoplysningerne angives månedligt.
Der henvises til følgende vejledninger fra SKAT:
De nye regler er gældende fra 1. januar 2010.
JS 17.12.2009
|