Revisor dengang og i dag

Med det formål at illustrere, hvordan det var at være revisor før i tiden sammenlignet med i dag, følger her en beskrivelse af revisors arbejdsvilkår og hverdag i Sønderjydsk Revisionskontor omkring 1940.

Var man dengang et ungt menneske, der ønskede at blive revisorelev og uddanne sig til revisor, var det kutyme, at man selv eller ens forældre tog kontakt med revisionskontoret, hvilket så evt. førte til ansættelse. Da Peter Nasser i 1938 som en af de første fik elevplads i Sønderjydsk Revisionskontor, var det da også hans far, der havde tilvejebragt kontakten med Oluf Olsens kontor.

Forud for ansættelsen kom eleven til samtale, og der oprettedes en lærekontrakt omhandlende læretidens længde og indhold samt løn- og ferieforhold. Kontrakten blev underskrevet af både læremesteren - dvs. Oluf Olsen - eleven og dennes forældre foruden politimesteren i Haderslev.

Revisorelevens læretid var dengang fastsat til 4 år, hvoraf de første 6 måneder var gensidig prøvetid. Den årlige ferie var ifølge kontrakten 14 dage med fuld løn.

Som de øvrige ansatte arbejdede eleven på Revisionskontoret i den daglige åbningstid fra kl. 8:30 - 17:30. Fredag og lørdag betragtede man som hverdage på revisionskontoret, idet åbningstiden var som de øvrige dage. En del andre kontorer lukkede dog allerede kl. 13 om lørdagen, det gjaldt bl.a. det advokatkontor, der dengang lå nedenunder revisionskontoret.

Sideløbende med arbejdet på revisionskontoret gik eleven i de 2 første læreår på handelsskole. Handelsskolen i Haderslev havde dengang lokaler på Sct. Severinskolen på Moltrupvej. Undervisningen foregik 2 - 3 timer hver aften og omfattede bl.a. fagene regning, bogføring, kontorlære og jura. Handelsskolen afsluttedes med eksamen.

Også for 40 - 50 år siden ansås revisorerhvervet for at være indbringende, f.eks. aflønnedes det bedre end et job i bank eller sparekasse. Dette forhold lod sig bl.a. aflæse i et relativt stort antal revisorer med en fortid i bank- eller sparekasseverdenen, som de valgte at forlade til fordel for revisorhvervet.

Fra 1938 - 42 blev en revisorelev aflønnet således:

        1. år: 25 kr. pr. måned
        2. år: 35 kr. pr. måned
        3. år: 50 kr. pr. måned
        4. år: 75 kr. pr. måned

En revisorassistent tjente naturligvis betydeligt mere og gagen afhang bl.a. af vedkommendes anciennitet. Efter firmaets omdannelse til aktieselskab blev medarbejdernes lønninger og evt. gageforhøjelser fastsat på bestyrelsesmøderne. I tilfælde af overarbejde udbetaltes gratiale som vederlag.

Optryk af lærekontrakt

Optryk af lærekontrakt

Også for 60 år siden kunne man få en udtalelse. når et arbejdsforhold afsluttedes

Foruden den almindelige gage samt gratiale og tantieme ydede firmaet gennem årene i flere tilfælde tilskud til f.eks. livsforsikringer, flytte- og boligudgifter. Således betalte selskabet fra 1947 et årligt beløb til dækning af præmien for en livsforsikring på 25.000 kr. for Peter Haslund. Ligeledes besluttede man i 1952 at betale de årlige præmier på 2 livsforsikringer for revisor Sigrid Okkels. Samme Sigrid Okkels, der kom fra Viborg, fik også i forbindelse med sin tiltrædelse dækket sine flytteudgifter. Som eksempel på tilskud fra firmaet til ansattes boligudgifter kan nævnes, at revisorassistent A. Lüstrup i 1945 fik tildelt 40 kr. månedligt udover den almindelige gage til betaling af et værelse.

I slutningen af 1930'erne var det samlede personale i Oluf Olsens revisionsfirma på 5 mand, nemlig statsautoriseret revisor Oluf Olsen, hans 1. mand Peter Haslund, samt revisorassistenterne Albert Niemann og Lauritzen og endelig som elev Peter Nasser. Til sammenligning var antallet af ansatte i Peter Haslunds revisionsfirma i midten af 60'erne omkring 14 foruden Peter Haslund selv. Der var ikke som i dag ansat kontorassistenter, idet revisorerne, undtagen Oluf Olsen, selv renskrev deres regnskaber og korrespondance.

Lokalemæssigt var firmaet naturligvis meget mindre end i dag. Nørregade 30, 2. sal, hvor firmaet havde til huse i en årrække fra midten af 1930'erne, var indrettet som en lang entre, hvorfra der var døre ind til de 3 kontorer. Det største af disse var Oluf Olsens, de øvrige var til deling mellem de andre ansatte.

Sønderjydsk Revisionskontor havde mange klienter efter datidens målestok, fordelt på alle klienttyper - selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og enkeltpersoner, der kom til revisionskontoret med deres opgaver. Klienterne var spredt over hele Sønderjylland, dog med hovedvægt på Haderslev og omegn. Firmaet forestod eksempelvis revisionen af samtlige banker og sparekasser i Haderslev og en del af pengeinstitutterne i det øvrige Sønderjylland bl.a. Skodborg Sparekasse, Løgumkloster Sparekasse, Skærbæk Bank og Tonderne Bank i Tønder. En anden dominerende klientgruppe var de store forretninger og håndværksvirksomheder i Haderslev, heriblandt kan nævnes R.F. Hesselberg (automobilhandler), installatørforretningen I.S. Christensen på Stormklokken samt Schaumann's Klædefabrik i Nørregade. Blandt de selskaber, firmaet reviderede, kan fremhæves Haderslev Kul og Koks Kompagni A/S, "Andelskartofler" og Haderslev Eksportstalde A/S. Også de mange Sønderjydske mejerier udgjorde en anseelig del af klientkredsen. Endelig skal sygehusene nævnes, eksempelvis stod firmaet for revisionen af Tønder Sygehus. Som i dag tog revisorerne også dengang ud til klienterne og reviderede, oftest uden på forhånd at have meldt deres ankomst. De tog jævnligt kassejournaler o.lign. med hjem i firmaet, hvor de bearbejdede dem. Såfremt en klient ønskede assistance af revisoren til bogholderi, skatteopgørelse eller andet, kunne han naturligvis også selv aflægge firmaet besøg. De store virksomheder, forretninger m.m. besøgte revisorerne som regel 2-3 gange om året, mens de mindre klienter blot fik et enkelt årligt revisorbesøg.

Sammenlignet med i dag var revisorens opgaver overfor klienterne dengang mere afgrænsede og konkrete. I dag er den økonomiske rådgivning en helt central opgave, hvilket betyder, at revisor er tættere tilknyttet klienterne end før i tiden.

Revisionshonoraret var på Oluf Olsens tid et anliggende direkte mellem klienten og Oluf Olsen. På kartotekskort førte Oluf Olsen regnskab med tidsforbruget, som også dengang til dels var afregningsgrundlag med klienten. Til sammenligning med nutidens priser for revisorassistance kan anføres, at revisionshonoraret for f.eks. Schaumann's Klædefabrik omkring 1940 beløb sig til ca. 1.000 kr. på årsbasis.

Eksempel på det materiale, revisoren tog med hjem fra klienten – her en side fra en Haderslev-købmands statusbog 1938/39

Hvor man i dag ser edb-udstyr overalt i revisionsfirmaet, var der for 50 år siden blot nogle få mekaniske regnemaskiner og rejseskrivemaskiner, som blev pakket væk, når arbejdsdagen var omme.

Også tiltaleform og omgangstone blandt de ansatte var anderledes og mere formel dengang end i dag, f.eks. tiltalte man hinanden med De og efternavn.

I dag afholdes der jævnligt interne møder af forskellig art i revisionsfirmaet. Det kendte man ikke til i Oluf Olsens revisionsfirma for 50 år siden. Først da firmaet overgik til at være aktieselskab, blev beslutninger og orientering henlagt til en lidt større kreds af interesserede, idet der nu afholdtes generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Møderne var dog stadigvæk uden medarbejderdeltagelse.

Som det fremgår af det foregående, er der sket meget omfattende ændringer i revisorerhvervet gennem det sidste halve århundrede - og dog er kernen i revisors arbejde stadig den gensidige tillid mellem klient og revisor.